I denne guide gennemgår vi den statistik, I kan tilgå via oversigten. I statistikken kan I eksempelvis se, hvor systemet har registreret, at kandidaterne har tilgået jobannoncen. Vi kommer ind på følgende:

Generelt om statistik

På jeres konto i HR-ON Recruit kan I tilgå forskellige statistikker. Den ene kan I tilgå via oversigten (forsiden), og den anden kan I tilgå via den enkelte jobannonce. Den tredje tilgår I via statistik-modulet i menuen. I denne guide vil vi gennemgå den statistik, I kan finde via oversigten. 

Vil I læse om, hvordan I tilgår statistikken for den enkelte jobannonce, kan I gøre det i guiden her.

 

Tilgængelig statistik på Oversigten

Når I logger ind på jeres konto i HR-ON Recruit, kommer I til Oversigten. Her ses forskellige informationer og funktioner, og hvis I scroller ned, kommer I til den funktion, vi vil gennemgå her, nemlig Statistik.

Øverst i statistik-modulet ser I tal for, hvor mange CV'er I har modtaget i alt samt hvor mange, der er tilmeldt jeres jobagent. 

Via øverste knap til højre i modulet kan I se to visninger at vælge imellem: Vis ansøgersvar og Vis referencekilde. Som udgangspunkt ses statistikken for referencekilden, mere specifikt hvor systemet har registreret, at kandidaterne var på, da de klikkede ind på jobannoncen. Det kan eksempelvis være LinkedIn, Facebook, Google og diverse jobportaler. Ofte vil en del referencer være anonyme, og det skyldes, at systemet ikke kan spore, hvor kandidaten er kommet fra. Det kan være, fordi kandidaten bruger inkognito-versionen af sin browser (privat vindue).

Når I klikker på Vis ansøgersvar, ser I de svar, kandidaterne er kommet med til spørgsmålet om, hvor de har set jobannoncen henne (såfremt I spørger om det i ansøgningsformularen).

Grafik_til_Staff_HC__2_.jpg

Via indstillingsmulighederne i højre side af modulet har I forskellige muligheder, som vi gennemgår herunder:

  • Konverteringsrate, Ansøgninger og Visninger: Med konverteringsraten kan I se, hvor stor en procentdel af dem, der har klikket på jobannoncen, der i sidste ende har søgt jobbet. Ansøgninger viser, hvor mange der har søgt, og visninger viser hvor mange der har set jobannoncen.
  • Statistik for: Vælg mellem visninger og ansøgninger. Med "Visninger" kan vi se, hvor dem der klikker på jobannoncen, kommer fra. "Ansøgninger" viser, hvor dem der har søgt jobbet, kommer fra
  • Periode: Her vælger I, hvilken periode I ønsker at se statistik for
  • Graftype: Vælg mellem søjlediagram stakket eller sideordnet og linjediagram
  • Jobannoncer: Vælg hvilken jobannonce I vil se statistik for
  • Henvist fra: Vælg hvor kandidaten er henvist fra

Derudover har I mulighed for at downloade statistikken som excel- eller PDF-fil.

 

I denne guide har vi gennemgået statistikken på oversigten og de forskellige elementer herunder. I næste guide kan I læse mere om statistik-modulet.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt